Erfaringer med elevdeltagelse

Forskellige elevdeltagelsesøvelser i undervisningen

Jeg har i den sidste tid forsøgt mig med forskellige typer af elevdeltagelsesundervisningsmetoder. De metoder jeg har brugt inkluderer:

• Rollespil
• Fællesdokumenter
• Jeopardy spil
• Design af modeller
• Grafittimuren 

Rollespil

Rollespil har været den af eleverne suverænt mest eftertragtede undervisningsform. Jeg afholdt et rollespil om folketingets udarbejdelse af et lovforslag og et om FN sikkerhedsrådets forhandlinger om en resolution om Syrienkrisen. Eleverne gav 2 former for respons på rollespillene, 1) at det gav dem en bedre forståelse for sagen det drejede sig om og 2) at de fik indblik i, hvor svært sådan nogle forhandelinger er at gennemføre og en forståelse for, hvorfor det ofte ikke lykkes i første omgang eller overhoved.

Eleverne har  for de flestes vedkommende været engagerede, selvom der var enkelte, som ikke bidrog med så meget i forhandlingerne. De stærkeste elever havde en tendens til at overtage føringen. Alt taget i betragtning vil jeg anse brugen af rollespillene for vellykket, dog skal det ikke anvendes for ofte i det de er meget tidskrævende (mindst 1½ time per rollespil) og i det de ikke nødvendigvis får alle elever med. Indtil videre har jeg afviklet rollespil i min 3.g A niveau klasse.

Fællesdokumenter

Jeg har anvendt udarbejdelse af fælles dokumenter på Google Docs (Google Drev) som en måde at få eleverne til aktivt at arbejde med materiale, som vi behandler. Arbejdet foregik således, at en elev per gruppe skrev i fællesdokumentet online.

Typisk har jeg valgt et kapitel eller dele deraf, som de skulle læse, noget som jeg normalt ville have undervist i. Fællesdokumentet var oprettet på forhånd med eleverne inddelt i et antal grupper og plads til formulering af spørgsmål og svar. Grupperne skulle så læse 2 til 3 sider og formulere 4 til 5 spørgsmål til den pågældende tekst. Bagefter skiftede grupperne spørgsmål, således at gruppe 1 svarede på gruppe 2's spørgsmål, 2 på 3's osv. 

Eleverne var ret engagerede i både læsning, spørgsmålsformulering og efterfølgende i besvarelse. Generelt deltog alle, dog igen nogle mere end andre. Jeg var overrasket over kvaliteten af både spørgsmål og svar. Det var nødvendigt, at jeg læste spørgsmål og svar mens de arbejdede for at præcisere, hvor der manglede noget eller i tilfælde de havde misforstået noget. Jeg animerede dem til at lave et ordentligt stykke arbejde ved at påpege, at fællesdokumentet var de noter, som de havde på det givne materiale.

Alt taget i betragtning var jeg overrasket over, hvor godt fællesdokumentøvelsen gik. Eleverne gav udtrykt for, at de kunne lide at fordybe sig i et specifikt materiale og at de syntes det var sjovt at skulle formulere og svare på spørgsmål. Fællesdokumentøvelsen har jeg afviklet i min valgfagsklasse på B niveau og min 1.g klasse på C niveau.

Jeopardy spil

Jeg afviklede nogle jeopardy spil på www.jeopardylabs.com, hvor eleverne selv skulle stille spørgsmål og derved lave nogle jeopardy spil til hinanden, typisk baseret på et kapitel vi har afhandlet. Rent praktisk har jeg inddelt eleverne i 3 eller 4 grupper, som så lavede et spil hver, det vil betyde, at der alt i alt vil være 2 eller 3 jeopardy spil, som skal afvikles. Spillet er tidskrævende og der bør afsættes 1½ time til at lave og afvikle spillene.

Eleverne er meget begejstrede for øvelsen og går vældig op i både spørgsmål formulering og afvikling af spillene. Øvelsen får eleverne til at repetere kapitlet, ved at de skal søge kernebegreber og formulere både spørgsmål og svar om dem. Kvaliteten kan være lidt svingende, men overordnet set havde eleverne fået fat i de vigtigste elementer. Øvelsen er en rigtig god måde at lave repetition på. Eleverne giver udtryk for, at det hjælper dem med at genopfriske nogle af de essentielle elementer af det materiale, vi havde behandlet.

Jeopardy spillet har jeg afviklet på alle tre niveauer, 1g C  niveau, valgfagsklassen på B niveau og 3g klassen på A niveau. 1g'erne havde i starten lidt svært ved at formulere spørgsmål i det rigtige format men det blev bedre efter anden gang, vi forsøgte det.

Design af modeller

Jeg har anvendt en metode, hvor man uddeler "post-it" af størrelsen A1 ark og en tusch til grupper af 4 - 6 elever med det formål, at de skal designe en model over et tema, fx det politiske system, en teori i international politik eller en økonomi. Idéen er både, at få elevernes kreativitet i spil såsom at teste deres forståelse af et emne. Der kan med fordel testes både forhåndsviden/forforståelse eller viden efter et emne er behandlet. Det er vigtigt som lærer at bevæge sig rundt og sikre sig, at alle elever deltager i processen. Der bør afsættes mellem 15 - 20 minutter til selve design fasen. Herefter påbegyndes tilbagemeldingsfasen, hvor hver gruppe kort (2 - 3 minutter) præsenterer deres model til klassen.

Eleverne er som regel meget engagerede i designprocessen. Dog kan enkelte svage elever have en tendens til ikke at deltage aktivt i processen. Her har jeg oplevet, at en direkte opfordring til disse elever om at deltage som regel havde den ønskede effekt. Lidt mere besværligt er det med præsentationerne, hvor det er normalt for en eller to stærke elever at tage ordet og køre hele præsentationen. Her skal man intervenere og enten bede de andre elever om at deltage i præsentationen eller at stille dem direkte spørgsmål mht. modellen.

Jeg har brugt modeldesignøvelsen på alle tre niveauer, C - A, med stor succes på alle 3 niveauer. Der ser ikke ud til at være en "learning curve", eleverne går til sagen uden tøven og generelt med gode resultater til følge.

Grafittimuren

Grafittimuren er en variation af modeldesignøvelsen. Der anvendes "post-it" i A1 ark med tusch. Øvelsen går ud på at teste elevernes viden og forståelse for et emne. Jeg har anvendt det for at finde frem til elevernes forforståelse om et nyt emne, som vi stod for at påbegynde. Processen kan med fordel gennemføres i 3 faser. Disse er a) hurtigskrivning b) summe i par c) gruppearbejde med grafittimuren. Først gennemføres en 5 minutters hurtigskrivningsøvelse, hvor eleverne skriver ned, hvad de ved om emnet. Derefter arbejder de sammen i par, hvor de summer om, hvad de tilsammen ved om emnet. Til sidst inddeles de i grupper på 4 - 6, hvor de skriver deres samlede viden ned i form af grafitti på A1 arket.

Arkene klistres op på væggen, således at der formes en grafittimur. Læreren foretager nogle nedslag på grafitti bidragerne for at facilitere en klassediskussion om emnet med fokus på, hvad eleverne har af forforståelse.

Generelt

Overordnet set har alle de former for undervisningsmetoder med elevdeltagelse i fokus medført en høj grad af deltagelse og engagement. Eleverne ser som regel frem til næste gang, vi skal bruge formen igen og efterspørger gentagelse. Jeg formoder dog, at glansen vil gå af øvelserne, hvis man anvender dem for ofte.

Overvejelser indtil videre

Jeg er i pædagogikum i Samfundsfag på Aabenraa Statsskole. Denne blog er om mine overvejelser igennem processen. 

Der har været mange overvejelser og indtryk i mit pædagogikum forløb indtil videre.

Disse har blandt andet kredset omkring følgende:

• Hvordan man rummer forskellige elevtyper med hver sit ståsted?
• Hvordan ændrer jeg min undervisningsstil fra lærerstyret til mere elevdeltagende?

At rumme forskellige elevtyper:

I alle mine 3 klasser (pædagogikum klassen - 3.g på A niveau; en valgfagsklasse på B niveau og en 1.g klasse på C niveau) forekommer fænomenet, at der synes at være stærke elever, som er meget deltagende, svarer på spørgsmål og kommer med kommentarer, mens de (formentlig) svagere elever tier stille. Af og til er der en elev, som pludselig deltager, kommer med et rigtig godt svar eller spørgsmål. Det antyder, at ikke alle elever, der er stille i klassen, er svage. Derudover er der nogle, der deltager hele tiden uden at det de kommer med er af særlig høj kvalitet.

Mine overvejelser kredser derfor omkring hvordan man: 

1. involverer svagere elever således at de deltager i klassen
2. involverer stærkere elever, som ikke deltager nok, fremelsker deres bidrag
3. lader de stærkere elever deltage uden at de fortrænger de andre
4. evt. får dem der "støjer" med hyppige ikke-indholdsrig deltagelse til at fylde mindre

I min praksis har jeg forsøgt ikke at lade de stærke, deltagende elever fylde for meget. Dette har dog vist sig at være endog meget svært. Det er så meget nemmere at "go with the flow" og lade dem der gerne vil komme til orde. Efterhånden er jeg begyndt med at notere mig de elever, som er stærkere men stille og når de rækker hånden op at vælge dem først. Jeg underbygger endvidere det med at appellere oftere til at andre end dem, der plejer at række hånden op, kommer på banen. Denne kombination har haft en god effekt og jeg agter at videreudvikle fremgangsmåden.

Mens det ovenstående håndterer punkterne 2 og 3 foroven, gør dette intet for at bringe punkt 1 i spil. Jeg anser det for det næste trin at forsøge at få de svagere elever på banen. Umiddelbart kan man komme nemt udenom det ved bare at "harponere" de svagere og/eller ikke deltagende elever med direkte spørgsmål. Jeg har dog på fornemmelsen, at mange af disse elever vil reagere negativt, føle sig forfulgt/ramt og at det kan vise sig at være kontraproduktivt. En mulig fremgangsmåde er at melde ud, at man i en seance ikke tager imod svar/deltagelse fra "dem, der plejer at svare" og lægge op til at de svagere/stille elever skal komme på banen. Jeg er skeptisk overfor, om det vil have den ønskede virkning, men det må komme an på en prøve.

At ændre undervisningsstil fra lærerstyret til mere elevdeltagende:

Med en baggrund i voksenundervisningen er en af de største omvæltninger ved at undervise elever på gymnasiet det at "holde mindre foredrag" og involvere eleverne mere. Vores moduler er på 90 minutter som gør, at eleverne skal koncentrere sig i meget lange perioder hvis ikke man sekvenserer timerne med variation.

Jeg har stålsat forsøgt at anvende en eller to øvelser af mellem 20 til 45 minutter i hvert modul. En gang imellem lykkes det ikke, men i det store hele har det vist sig at give pote. Eleverne bliver "frisket op" af skiftet i aktiviteten og i min erfaring deltager de overvejende i gruppearbejde, rollespil osv. Især sidstnævnte har jeg haft meget succes med og jeg agter at anvende flere 90 minutters rollespilsseancer.

En anden fremgangsmåde som jeg fornyelig har lært og anvender med stor succes og fornøjelse er et 90 minutters forløb, hvor eleverne selv arbejder med den tekst, de havde for som lektie til modulet. Jeg opretter et fælles dokument på Google Docs (Drev), således at alle elever har redigeringsadgang til det via et link. Eleverne bliver delt op i grupper, hvorefter hver gruppe får ansvar for et udvalgt antal sider (2 - 3) af det, de skulle læse. De får så ca. et kvarter til at læse de aktuelle sider igen, hvorefter de skal stille 4 - 5 spørgsmål til det materiale, de har læst (30 minutter). Bagefter rykker hver gruppe "en plads" forstået på den måde, at gruppe 1 svarer på gruppe 2's spørgsmål, 2 på 3's osv. De har så 45 minutter til at svare på hinandens spørgsmål. Læreren følger hele tiden med i (evt. på storskærm), hvad eleverne foretager sig i dokumentet. Man kan identificere, hvis en gruppe er inaktiv eller hvis der er skrevet vrøvl eller noget useriøst i dokumentet.

Det er vigtigt, at eleverne er klar over, at deres fælles dokument er de noter, som de skal bruge til eksamen. I min erfaring tager eleverne det ret seriøst og resultaterne er overraskende gennemarbejdet. Det kan dog ske, at et modul sidst på dagen, hvor eleverne er trætte, eller det sidste modul på en fredag, ikke er så oplagte til denne fremgangsmåde, idet eleverne allerede mentalt er et andet sted og har svært ved at koncentrere sig om at besvare spørgsmålene ordentligt.